Subscribe to TourNews

USA MC tur fra Orlando til Key West

Wednesday, December 31, 2014 @ 10:10

Motorcykel ferie på en Harley Davidson i USA er drømmen for mange motorcyklister. Følg Rolf og de gode oplevelser han fik på en splinter ny HD på turen fra Orlando til Key West. 

Rolf havde kun et par dage til rådighed i USA, men det var også tilstrækkeligt til at få en masse gode oplevelser på HD'en.

Torsdag den 27 november 2014 kl. 0430 startede rejsen fra Aalborg hvorefter rejsen gik via Amsterdam samt Atlanta for endelig at ankomme til Orlando kl. 1630 lokal tid, 2230 dansk tid, så en rigtig lang tur i fly og lufthavne.
 
Leje af hus
Inden afgang fra Danmark var jeg faldet over en annonce i Harley Davidson klubblad, hvor der blev reklameret for udlejning af et hus i Florida som vi valgte at leje, idet de hoteller vi ellers ville have benyttet i Orlando ville have været væsentligt dyrere når vi var flere personer. 

Motorcycle tour in USA from Orlando to Key West in rented house

Det viste sig hurtigt efter ankomst til huset, som ligger 25 minutters kørsel fra Orlando i Kissimme, at være en rigtig god beslutning, idet huset må siges at være et luksushus efter danske forhold, pris kun 750 $ og 99 $ ekstra for slutrengøring pr. uge. 
 
Wallmart
Vi skulle selvfølgelig ud og købe mad og drikkevarer efter ankomst, så vi fandt det lokale Wallmart. Det var dog ikke den smarteste dag vi havde valgt at ankomme, idet der var ufatteligt mange kunder, idet det var Thangsgiving, men handles skulle der.
 
To spritnye Harley Davidson Electra Glide 2015
Fredag morgen hentede vi to næsten spritnye Harley Davidson Electra Glide 2015 model hos Stormyhill lidt uden for selve Orlando. Grunden til at det blev lidt udenfor Orlando vi bestilte, var udelukkende at vi ankom på Thanksgiving dagen, og fredag var Black friday i USA, hvor det derfor viste sig der ikke var udlevering af motorcykler de andre steder vi forsøgte. Prisen for selve lejen var såmænd kun 75 $ pr. dag, men da vi ikke ville risikere noget i tilfælde af uheld, tegnede vi de ekstra forsikringer der var muligt, så man skal være opmærksom på at prisen så stiger betragteligt, idet vi nu endte på 150 $ pr. dag, selvom vi stadigvæk havde en selvrisiko på op til 1000 $. 

Motorcycle tour in USA from Orlando to Key West - motorcycle rental

 
Ankomst til øen Marathon
Fredag aften omkring kl. 20 ankom vi til vores lejlighed på øen Marathon, kun afbrudt af et par optankninger og middagsmad på Wendys burger, som er typisk amerikansk, fed og dryppende af olie.
 
Vi var selvfølgelig godt trætte efter flyveturen samt en køretur på omkring 9 timer, men efter en hurtig udpakning fandt vi et nærliggende bar/restaurant hvor vi kunne købe noget mad. Der var dejligt fredeligt mens vi ventede på maden, men da den blev serveret startede det lokale band med særdeles højt musik umiddelbart ved siden af vores bord. Derfor blev maden hurtigt indtaget og vi kørte tilbage til lejligheden hvor vi kunne slappe af med et par øl.
Marathon island
 
Ingen respekt for en larmende Harley
Næste morgen da vi stod op, opdagede vi at vores lejlighed var med åbent vand til den ene side og udsigt til en kanal på bagsiden. 
View from the house on Marathon, USA
Udsigten kunne vi derfor ikke klage over, men i forhold til huset i Orlando var det en noget anden stil vi var endt i.

No respect for humans and noisy Harley Davidsons

Derudover fandt vi ud af, at man på øen Marathon skal passe på de ”vilde dyr”, idet det viste sig at øen fungere som et fristed for rådyr, hvorfor de er så vant til mennesker at de kommer helt tæt på, samt ikke automatisk flytter sig, selv for en larmende Harley.
 
Kørsel iført "sikkerheds T-shirt"
Lørdag startede vi tidligt op, og kørte til Key West. Vejret var nu omkring 25-28 grader med høj solskin, så efter en hurtig overvejelse blev jakkerne pakket i topboksene og noget uvant foregik turen nu kun i ”sikkerheds t-shirt”.
 
Key West og Ernest Hemingway
Efter omkring en times tid var vi fremme i Key West, hvorefter vi vandrede rundt på sightseeing i en 3-4 timer. Vi besøgte blandt andet Ernst Hemingways gamle hus, southernmost point (Sydligste punkt i USA mod Cuba), og fik frokost på den lokale Hardrock Cafe.
Ernest Hemingways home
 
Ernest Hemingways house
 
Tilbage fra Orlando
Søndag kørte vi igen fra Marathon for at komme tilbage til Orlando, men turen valgte vi at køre via westkysten, hvor vi derfor krydsede tværs over Florida, lige nord om Everglades hvor vi selvfølgelig måtte gøre ophold i et indianerreservat (MICCOSUKEE) da vi tilfældigt kom igennem, og prøve deres riverboats efter vi havde spist på en lokal fastfood restaurant.
Harley Davidson parked on the street
 
Det lykkedes at se 3 alligatorer på en lille ø hvor riverboaten holdt en pause, men da vi fortsatte turen, kørte vi parallelt med sumpene, hvor vi fra vores motorcykler kunne se adskillige alligatorer samt nogle få store skildpadder. 
Alliagotor in Key West, USA
 
Morgenmad under palmerne
Planen var at køre længere nordpå, idet vi mandag eftermiddag senest kl. 1630 skulle aflevere vores lejede maskiner igen. Vi kørt derfor indtil omkring aftensmad, hvorefter vi begyndte at lede efter et overnatningssted. For at finde noget drejede vi ud af Bonita Beach og aftalte at vi tog næste motel vi stødte på, som så endte med at være Flamingo Motel.
Motellet viste sig heldigvis at være særdeles pænt, rene værelser, pool og med morgenmad. Selve morgenmaden var ikke prangende, men blev indtaget udendørs under palmepavilloner, og til kun 75 $ pr. Værelse, hvor der i hvert rum var 2 dobbeltsenge.
Flamingo Hotel, USA
 
Hooters restaurant
Mandag morgen kørte vi fra vores motel, og valgte at køre op så tæt på vandet det var muligt, hvilket er af highway 41. Middagsmaden blev indtaget på en lokal Hooters lige nord for Port Charlotte, hvorefter vi var kommet lidt bagud i forhold til tidsplanen med hensyn til aflevering inden kl.1630. Vi krydsede med fuld fart derfor over til Interstate 75, og forsatte på Interstate 4 til Orlando, igen i T-shirt da solen skinnede. Undervejs så vi forkert på Harleyes GPS som er utrolig dårlig på så dyr en maskine og drejede forkert. Derfor endte vi med et kort ophold på en lille ø på vejen mod Santinel, hvorefter vi måtte køre tilbage igen. Men udsigten var med vand på begge sider af vejen hvor vi stod, så det var en god lejlighed til en pause.
Harely Davidson on the beach
 
Udenlandske kreditkort
Erfaringen vi har gjort os er, at brug af udenlandske kreditkort på tankstationer ikke særlig tit kan lade sige gøre, idet de ikke bruger Pin kode som i Danmark, men man sætter kortet i og taster sit postnummer (ZIP-code). Et par steder lykkedes det at taste et fiktivt nummer, andre steder brugte jeg bare 09400 da de krævede et 5 cifret nummer. De fleste steder måtte vi dog ind i butikken for at få åbnet standeren åbnet, og evt. Forudbetale et beløb hvor det overskydende beløb dog uden problemer med det samme blev overført til vores konto.
 
Regn..... og aflevering af motorcyklerne
Turen fortsatte uden problemer indtil ca. 10 mil før slutpunktet, hvor det begyndte at regne. Et hurtigt stop og jakkerne blev fundet frem inden vi fortsatte mod Stormyhill. Motorcyklerne skulle afleveres med fuld tank, men vi endte grundet stor kø med at droppe tanken og betale et lille gebyr for ikke at have tanket. Stormyhill viste sig at være nemme at aflevere til, inden afgang havde de checket for buler, ridser osv. Sammen mod os, men ved afleveringen var det nærmest bare et check af, at vi havde tømt alle tasker for personlige ejendele.

Upgrade to
PRO
Ride your dream
tours with Tourstart
  • Download to GPS 

  • Navigate using the Android app 

  • Navigate using the iPhone app 

USD 19
each
PER YEAR
more...
You are recommended to update to the latest version of Internet Explorer.
To assure all functions on Tourstart are working correct, we recommend you to upgrade your browser, or use one of the other browsers: