2020-10-14Turen har sin start i Ribe. Mødested kan være på OK-tanken på hjørnet af Seminarievej og Nørremarksvej. Der køres ud af Ribe (Danmarks ældste by med en skøn bykerne a la middelalderen. Særligt domkirken bør besøges.) over Vodder og ad den over 9 km lange dæmning til Rømø. Tilbage over dæmningen med et besøg på Vidå-dæmningen med dens enorme fugleliv.
Efter dette må det være tid til kaffe og rugbrødslagkage i Møgeltønder hos Mormors Lille Cafe. Frokost kan også købes.(Waypoint 5) Fortsæt ad de snoede veje gennem Lydersholm, Skelbæk og Kruså til Sønderborg hvor turen slutter ved den skønne havnefront. Dybbelmølle´s Historiecenter passeres på vejen hvor slaget om Dybbøl stod i 1864.