Roskilde Havn - Langelinie

Turen starter i Roskilde Havn ved p-pladsen til Vikingeskibsmuseet. Når du forlader Roskilde — grundlagt af Roar og med domkirken grundlagt af Svend Tveskæg omkring år 1000 - snoes der ind over landet op til Lynge, hvor der her efter kan «strækkes ben» frem til Kongevejen i udkanten af Allerød. Kongevejen følges i ca 1,5 km hvor efter det igen snor sig gennem skovstykket op til Isterødvejen. Der drejes fra ved Rungstedvej og gør gerne holdt ude på «Kirke-øen» ved Hørsholm Kirke — et særpræget smukt sted at lægge en kirke. (her vil kæresten fortælle dig at her skal i giftes!) Nyd gerne en eventuelt medbragt kande pausekaffe på stedet og nyd dyrelivet i åen i mens..
Fortsæt videre gennem Folehaveskoven og ud på Strandvejen. Den følger du videre ind mod Langelinie — MEN PAS PÅ; Strandvejsstrækningen er blevet et yndet sted for fotovogne og det vil være ærgeligt at få turen spoleret af disse anonymt forklædte bødebiller..
Turen ender på Langelinie hvor det anbefales at fortsætte helt ned i bunden, hvor andre mc´ere mødes… Slut turen af med en velfortjent Langelinieburger og en amerikander med minimum to kugler, skum og sylte… Bon appetit..

Henrik Jensen
Nordsjællands MC Club


Tour Roskilde Havn - Langelinie image
Author:
Tourstart plan ride share logo
Tourstart.org
roskilde, havn, vikingeskibsmuseet, lynge, kongevejen, aller, ister, rungstedvej, kirke-, kirke, nyd