2014-05-08Turen har sin start lidt uden for roskilde. Mødested kan være enten på havnens parkering (vær OBS på parkerings reglerne) eller på Circle K i rundkørslen på Sankt Claras vej - hvor vi i øvrigt anbefaler deres Cafe Latte Der køres via de små veje over Hvedstrup, Veksø, Ganløse gennem Lynge, Allerød og Grønholt. Hold pause på Shell-tanken straks efter du er drejet ind på Kongevejen fra Grønholtvej. Der fortsættes ud over Fredensborg, Tikøb, Gurre og rundt Hellebæk til Helsingør. Turen ender i Helsingør Havn — vælg området omkring den gamle skibsværftsgrund; Kronborg Slot eller
det nye Søfartsmuseum. Endvidere byder Helsingørs gågade på et udvalg af skønne spisesteder og gamle butikker. Besøget bør sluttes af med en Brostræde Is i den gamle snævre gade. Hjemturen kan gøres ad Strandvejen som ud over den skønne udsigt over Øresund, også byder på misundelsesværdige villaer i millionklassen.