Vrads - Hjøllund

Bemærk der er ikke mange veje tilbage i Danmark som ikke er rettet ud og næsten helt jævne. Denne vej er én af dem, hvor de små bakker som naturligt er i denne del af Danmark, giver anledning til nogle gode sug i maven når man kører turen. Bagsæde passagere anbefales at holde godt fast.

Ud over at være en fantastisk mc tur, er det ualmindeligt flot i dette område. Der er et stort lyng/hede område som afslutter turen, og her er en rigtig god kombination af sving og bakker. Store dele af jylland har været dækket af natur som dette, så åben visiret og snus lidt til den friske luft – og historien.

Luftfotoet er taget fra Vrads siden, hvor det er muligt at få et overblik over området. Også ret godt område til at gå en tur hvis benene skal strækkes.

Når turen er slut i Vrads, anbefales det at gøre holdt ved den flotte landsby kirke og besøge områdets kendte købmandshandel. Kirken er fra 1200 tallet, og er kendetegnet ved den sjældne døbdfont, samt at kirken er bygget af kampesten.

Købmandshandlen drives af frivillige i byen, og er altid godt besøgt af turister. Der er ca 25 frivillige som driver butikken, hvilket er ganske imponerende når man tager byens størrelse i betragtning. Sid bare ned på bænken og nyd atmosfæren i byen og mærk at her er fred og ro – og vent på at der kommer flere motorcyklister med de helt brede smil over turen...

Lige en venlig husker om at, der er fart begrænsninger og du ikke er alene på vejen. Der er sving som har dårlige oversigtsforhold. Man glemmer det meget nemt på denne tur, hvor motorcyklen kommer helt til sin ret.

Tour Vrads - Hjøllund image
Author:
Tourstart plan ride share logo
Tourstart.org
sving, bakker, danmark, vrads