Allingåbro Motor Festival

Created by Jan A. Pedersen

Country: Denmark

Tags: motorcykelFestivalMotor

Tak for AMF 2011 

”Tak for et godt arrangement”, lød det fra flere både publikum og deltagere i Allingåbro Motor Festival 2011, da mange vendte snuden hjemad med motor-oplevelser for alle pengene. Der hørtes ikke mange solsorte, drosler, lærker eller andre sangfugle i den østligste del af Allingåbro, som for 8. gang var omdannet til et motor Mekka med stort set alt, hvad der kan opleves af brølende motorer.

Flotte amerikanerbiler kom crusende, blev udstillet og udsat for mange beundrende blikke. Mange proppede fingrene i ørerne og tabte underkæben, når domslammerbiler og fede motorcykler gav den traditionelle drag racing opvisning på Hovedgaden.

Farmere og andre tractorpulling-entusiaster havde sat hinanden stævne til en DM-afdeling af tractorpulling, og den sorte røg fra de tonstunge, voldsomme motorer bølgede tungt over Thor-pulling park. 

I gården bag siloen blev der brugt dæk i læssevis, da driftbilerne tiltrak fuldt hus i mange, mange timer, og adskille festivalgæster var ude at køre med de skøre. Andre steder på festival-pladsen var der livlig gang i publikumshittet bilboksning, og en snes biler måtte lade livet, inden vinderen var fundet.

Publikum fik også smagt på moto cross for både to og fire hjul, set masser af 4-hjuls trækkere forcere jordvolde og mudderpøle, andre publikummer fik sig en tur i go cart, og kunne samme sted beundre super motard-kørernes færdigheder.

Trial, udstilling af et hav at tilkørende motorcykler, masser af fristende boder og live musik fuldendte en perfekt dag med forrygende vejr ved Allingåbro Motor Festival. 

Det kunne kun lade sig gøre ved hjælp af utroligt mange, frivilliges ihærdige indsats op til, på dagen og efterfølgende samt med bidrag fra velvillige og gavmilde sponsorer. 

Fra festivalarrangørernes side derfor en stor tak til deltagere, publikum, frivillige og sponsorer.

Vi ses i 2012.

Previous
Next
Pictures

Leave a comment

Do you really want to delete this activity?
 
No
 
Yes

Notification

Please Login or Sign up to get a notification for this activity

 
You are not using the latest version of Internet Explorer. Our web site works best in the latest version of Internet Explore, so please upgrade.
To assure all functions on Tourstart are working correct, we recommend you to upgrade your browser, or use one of the other browsers: